Kroppens Umulige Sprog
Performance i samarbejde med Filip Vest og Stina Strange Thue
I forbindelse med residency hos HAUT & TeaterFÅR302
40min
2022
Kroppens sprog har aldrig været patriarkatets sprog, for kroppens sprog er rodet. Historisk og nutidigt set har den akademiske og videnskabeligt underbyggede tekst altid været øverst i hierarkiet. Det koncise og logiske sprog er det, der bliver fremhævet som brugbart, og agens gives til dem, der kan formulere sig bedst. Dermed bliver kroppens sprog med al dens snøvlen, vrøvlen, tvivlen underkendt som brugbar viden eller erfaringsgrundlag.
Alt det, der ikke kan siges med det normative sprog, det snøvlede, det rodede og det ordløse - og de sprog, der ikke bliver lyttet til.
Ønsket er, at starte en samtale om tekster, der bevidst snøvler eller vrøvler sig frem og hvordan kroppens sprog kommer til udtryk - og undersøge det sted, hvor teatret og kroppen stritter imod teksten.
Hvilke minder, tabuer og glemte historier ligger i det ordløse, og hvordan vi kan hjælpe hinanden med at erindre de erfaringer, som kroppen har lagret som ordløse gestalter i sine celler. Hvad er det for nogle erfaringer, vi ikke kan dele med hinanden og vi går glip af når vi giver al pladsen til det fattede sprog?
Tekst om Kroppens Umulige Sprog af Sandra Cecilie Quist:
https://bastard.blog/kroppens-umulige-sprog/
I forbindelse med residency hos HAUT & TeaterFÅR302
40min
2022
Kroppens sprog har aldrig været patriarkatets sprog, for kroppens sprog er rodet. Historisk og nutidigt set har den akademiske og videnskabeligt underbyggede tekst altid været øverst i hierarkiet. Det koncise og logiske sprog er det, der bliver fremhævet som brugbart, og agens gives til dem, der kan formulere sig bedst. Dermed bliver kroppens sprog med al dens snøvlen, vrøvlen, tvivlen underkendt som brugbar viden eller erfaringsgrundlag.
Alt det, der ikke kan siges med det normative sprog, det snøvlede, det rodede og det ordløse - og de sprog, der ikke bliver lyttet til.
Ønsket er, at starte en samtale om tekster, der bevidst snøvler eller vrøvler sig frem og hvordan kroppens sprog kommer til udtryk - og undersøge det sted, hvor teatret og kroppen stritter imod teksten.
Hvilke minder, tabuer og glemte historier ligger i det ordløse, og hvordan vi kan hjælpe hinanden med at erindre de erfaringer, som kroppen har lagret som ordløse gestalter i sine celler. Hvad er det for nogle erfaringer, vi ikke kan dele med hinanden og vi går glip af når vi giver al pladsen til det fattede sprog?
Tekst om Kroppens Umulige Sprog af Sandra Cecilie Quist:
https://bastard.blog/kroppens-umulige-sprog/
