Karin Hald 


Works

Prolonged Exposure (EN)

Forlænget eksponering (DA) 

An Echo Calling Out to Myself (EN

Kroppens Umulige Sprog (DA)

The Impossible Language of the Body (EN

Blomst, buket (DA)

Flower, bouquet (EN)

7 (situeret viden) (DA)  

7 (situated knowledge) (EN)

Ritual for pilgrimme (DA)

Rituals for pilgrims (EN) 

Emotional check-in (DA

Emotional check-in (EN)

Til hvem det måtte vedkomme (DA)

To whom it may concern (EN)

Afsmitning (DA) 

How can I recognize you? (EN

Palimpsest (DA)

Palimpsest (EN)

Ømme dupper (DA)


Tender Buttons (EN)   


Kritik/reflektioner (DA

Critique/reflections (EN

Kuratering (DA)


Curatorial (EN)

 
Om og kontakt (DA)

About and contact (EN)




Forlænget Eksponering 

The Round Tower, May 2024

Sammen med Lara Ostan, Trine Struwe, Axel Burendahl, Stina Vogt, Ditte Holm Bro, Liv Duvå, Louis André Jørgensen, Kristoffer Raasted, Ragnhild May, Tove Storch, Camilla Kold, Niels Munk Plum together with bed for emotional support made by Anna Rieder, Sidsel Ana Welden og Olivia Lund.

Udstillingen tager udgangspunkt i
kunstnerens egen oplevelse som 
tidligere psykiatrisk patient. 

Titlen refererer til behandlingsmetoden
Prolonged Exposure eller på dansk
Forlænget Eksponering, hvor patienten
gentagne gange fortæller historien 
om deres traume for at bearbejde det. 

Hver terapisession optages, da patienten
efterfølgende bliver instrueret i at lytte til 
det dagligt for at gøre det til en fortælling
som er mulig at tage afstand fra. 

Alle værkerne tager udgangspunkt i en
søgen efter håb som transformerende
kraft, der glider ind og ud af tilværelsen. 

Omdrejningspunktet for udstillingen er et
videoværk, hvor gardiner skjuler billedsiden af
en video og kun viser underteksterne. 
Værket bliver til tekst og lyd af en optaget 
samtale mellem Hald og hendes psykolog, hvor
Hald bliver bedt om at huske og genfortælle
den voldtægt hun overlevede.

Samtalen starter fra da voldtægten allerede
har fundet sted, og  fokuserer på hvordan
manlever videre fra det følelsesmæssige 
og somatiske sted.

Udstillingen (under)søger håb gennem kunst 
og dialog.

Voldtægt og overgreb er blevet en del 
af en mere offentlig samtale i de seneste år,
men er dog ikke blevet portrætteret i kunst
i en skandinavisk kontekst. 
Hald er interesseret i at nuancere både
overleverende og overgrebspersonen.

Udstillingen omfatter Halds egne venner,
primært billedkunstnere og forfattere, 
dem der hjalp hende gennem krisen. 
De bliver medskabere af udstillingen, 
da de bidrager med deres egne værker
som svar på hendes sygdomsforløb.
 
Den ensomhed, som er iboende i 
sygdom og især i forhold til tabuer, 
søges at blive mødt med åbenhed 
og omsorg.















Anmeldelse i Information af Ida Marie Hede

https://www.information.dk/kultur/anmeldelse/2024/05/
saarbare-motiver-kraever-tankens-skarphed-
viser-to-kunstudstillinger

Anmeldelse i Magasinet Kunst af Marianna Kiel 

https://www.magasinetkunst.dk/Home/Detail/MTU3NDk%3d
Interview med Karin Hald om udstillingen, af Mette Garfield, Bastard Blog

https://bastard.blog/karin-hald-om-forlaenget-eksponering/






































Light Transforming through the System


Materialer: antotypier lavet med gurkemeje ekstrakt


Selvportrætterne af Karin Hald er taget i modlys fra solen, som både oplyser, varmer og blænder. I værket undersøger Hald sin helingsproces som en kontinuerlig transformation, konstant i bevægelse og uden fikspunkt.


Fotografierne er fremkaldt ved brug af direkte sollys med en gammel fotografisk teknik, der kaldes antotypi. Antotyper kan ikke fikseres, og billederne vil derfor langsomt falme og forsvinde.

















Moving into Sunlight Against the Body of the Woman that I Love

Materialer: Video, blomster, omsorgsarbejde


Værkets titel stammer fra Audre Lordes essay ”Uses of the Erotics: The Erotic as Power”.
På filmens lydside læses essayet op af Lorde selv, mens Hald, hendes partner og deres hund ses på billedsiden. De går omkring i deres have, hvor et nyt staudebed skal plantes.

En del af Halds helingsproces omfattede at flytte på landet, hvor haven blev et centralt omdrejningspunkt for hverdagen. I ”Moving into Sunlight against the Body of the Woman that I Love” plantes der blomster til en fremtid, som kun til dels er sprunget ud.

















Louis André Jørgensen

Jeg prøver at være stolt over den glæde jeg finder 


Materialer: Jord, flint, tekst, frø af græs og bulmeurt.



På en bar jordhøj ruger en flintesten på frø af græs og bulmeurt. Den har sprækker og huller – spor efter årtusinders rejse. Kan noget vokse her? Nu om dage ser vi ikke sten som levende, men teolog Mads Lidegaard skriver om, hvordan man før i tiden sagde at de groede i jorden: (…) ”Mange mente også at de fik unger: Alle de små sten, som lå omkring de store.” Bulmeurt er en psykoaktiv medicinplante, hvis frø kan ligge flere hundrede år i jorden, før de pludselig spirer. Late bloomers. Det kan ske, hvis jorden forstyrres – f.eks. ved arkæologiske udgravninger. Som fik de fornyet energi gennem opdagelsen af det, som ligger gemt.




Tove Storch

Untitled

Materialer: Aluminium, akryl


Hårde materialer møder feminine farvers blødhed i Storchs skulpturelle former. De er oprindelig skabt i relation til et specifikt rum – et andet rum, som ikke er Bibliotekssalen – men er nu forflyttet. Hvor de før var spændt op og i klemme, flapper de i ”Forlænget eksponering” ud og befinder sig et sted mellem deres tidligere form og den, de er ved at indtage.






Lara Ostan & Karin Hald

Det du er bange for er allerede sket

Materiale: akvareltegning


Med simple instrukser baseret på Halds personlige fortælling og Ostans virke som koreograf og kropsterapeut inviterer værket beskueren til at bevæge kroppen på en måde, der virker beroligende på nervesystemet og bidrager til at forblive nærværende i udstillingsrummet.








Ragnhild May

Archive of Potential Memories

Materialer: Glas, spejl, LED-lys


“Come with me honey I’m your sweet sugar candy man”


jeg ligger i min seng på mit preteenværelse og kigger op på loftet der er malet med skyer og blå himmel. Jeg slukker lyset og nu i mørket fremkommer det stjernebillede, der skabes af de selvlysende stjerner. Jeg har lige holdt fødselsdagsfest med sodavandsdiskotek.


Popsange kan fungere som fælles erindringer. At høre en tekstbid af en popsang kan, som Prousts madelainekage, lukke op for de minder, man forbinder til sangen. En karaokebox er således et potentielt erindringsarkiv, og det at synge en karaokesang en måde at føle og genleve sine erindringer på.








Kristoffer Raasted

Knap

Materialer: keramik

Værket er del af en større mængde værker med titlen ”Synchronize Your Lips with Mine”. Motiverne, der omfatter knapper, munde og bogstaver, er håndmodellerede i sort skulpturler og brændt ved 1260°. Titlen henviser til lipsyncing, demonstrationer og kys. Knappen udstilles alene som et opskaleret relief. En knap er som en mønt, men uden værdi, og der er noget håbefuldt funktionelt over den værdiløse knap, når kunstneren reflekterer over brugs- og billedkunst samt kunstværkers monetære værdi og kunst som valuta.

Untitled

Materialer: papir, blyant 

I en serie af skitseagtige, nonfigurative blyantstegninger tegnet med lukkede øjne, undersøges forholdet mellem grafisk partitur, tegning og lyd. Værket er ikke indrammet, men står lænet op ad en hylde. Det giver tegningen karakter af skulpturelt objekt, og det lille format koblet med den ufiltrerede nærhed, der opstår uden indramning, inviterer beskueren til en intim værkoplevelse.










Trine Struwe

Notes

Materialer: Patineret bronze


Med udgangspunkt i de hulrum, der findes indeni fløjter, undersøger Struwe potentialerne i det vibrerende, usynlige tomrum, hvor stemmer bliver til.

Hulrummene er afstøbt i voks, sat i forlængelse af hinanden og herefter støbt på ny i bronze som en materialisering af et klangrum, der ellers er usynligt. Samtidig er det multipliceret og sammensat som nye, fiktive klangrum – usynlige instrumenter til mange hænder.







Axel Burendahl

Compartmentalize

Materialer: Jesmonite



”Compartmentalize” undersøger mentale og fysiske måder, hvorpå vi forsøger at rydde op. Værket består af to afstøbninger af en windbreaker placeret med et skridts afstand fra hinanden. Windbreakeren er foldet efter anvisninger fra YouTube-tutorials – videoer, der hjælper folk med at optimere deres plads i skabet eller i kufferten.






Niels Munk Plum

GREEN

Materiale: Performance, sanghæfte, tape



En torsdag i maj samles vi i en cirkel og synger mørket væk.


”Green” er en performance- og sangstund skabt med henblik på at mødes og skabe håb, funderet i Plums egen brug af sang som redskab til bearbejdning af angst- og sorgprocesser. Værket gør op med stereotype forestillinger om, hvornår og hvordan vi synger i fællesskab.

Som intention for dagen mødes deltagerne i en cirkel, hvor de performativt byder sommeren og lyset velkommen tilbage.






Ditte Holm Bro, Liv Duvå, Stina Vogt, Anna Rieder, Ana Sidsel Welden, Olivia Lund

Vi er alle lige små når vi ligger ned

Materiale: Tekst, seng, patchwork


I Anna Rieder, Ana Sidsel Welden og Olivia Lunds ømhedsaktivistiske hvilerum med seng, der tidligere vist på Nationalt Center for Kunst og Mentalt Helbred, findes nu en ny installation – ”Vi er alle lige små når vi ligger ned”.

Den bløde seng giver publikum mulighed for at lægge sig ned og læse tekster fra forfatterne Ditte Holm Bro, Liv Nimand Duvå og Stina Vogt, der hver især har skrevet om at være pårørende og håbets besværlige væsen.